OFFICIELT: Her er værterne for EM i 2028 og 2032
Det har været meldt i et stykke tid, men nu er det en realitet.
Storbritannien og Irland skal være vært for EM-slutrunden i 2028, mens Tyrkiet og Italien deles om værtskabet i 2032. Det er blevet bekræftet af UEFA.
Det er altså England, Wales, Irland, Skotland og Nordirland, der skal være værter i 2028.
Det er også blevet besluttet, hvilke stadions der skal anvendes til kampene. Se dem her.
Normalt vil værtsnationer automatisk blive en del af slutrunden, men det er ikke tilfældet i denne omgang.
Ifølge The Times har UEFA reserveret to automatiske kvalifikationer, såfremt nogle af nationerne ikke kvalificerer sig. Skulle der være tre eller flere nationer, som ikke kvalificerer sig, vil det være de to bedstrangerede nationer, der får tildelt pladserne.
Det er heller ikke fastlagt, hvor mange kampe der skal spilles i de forskellige lande, men i forslaget til UEFA skal England være vært for 28 kampe. Wales, Irland og Skotland får hver især seks kampe, mens Nordirland får fem kampe.
I forbindelse med slutrunden i 2032 har UEFA oplyst, at der er blevet foreslået 20 stadions, hvor kampene skal afvikles.
– De to nationer har præsenteret 20 potentielle stadions, hvoraf 10 vil blive valgt. Fem pr. nation.
De 10 stadions vil blive valgt i oktober 2026.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Haaland involveret: Derfor opstod der tumult på Emirates Stadium
2. Chokfyring: Rooney tæt på managerjob
3. Pochettino har haft alvorssnak med Chelsea-spiller