Præsident afslører: "Flere lande kan komme i spil til VM-bud i 2034"
I sidste uge blev det bekræftet, at VM skal afvikles i seks forskellige lande på tre forskellige kontinenter.
De første tre turneringskampe skal afvikles i Argentina, Paraguay og Uruguay, hvorefter de resterende kampe skal spilles i Spanien, Portugal og Marokko.
Da værtskabet er fordelt ud på tre kontinenter, er det er kun lande fra det asiatiske fodboldforbund og det oceaniske fodboldforbund, der kan byde på værtskabet i 2034.
Saudi-Arabien har meldt klart ud, at de vil byde på værtskabet alene, men de forventes at få konkurrence.
Indonesien og Australien er i dialog om at afgive et bud, og flere lande kan komme med i buddet. Det fortæller Erick Thohir, der er præsident for det indonesiske fodboldforbund.
– Vi diskuterer det (buddet, red.) med Australien, udtaler Erick Thohir til Sydney Morning Herald og tilføjer:
– Da jeg besøgte Malaysia og Singapore, udrtrykte begge lande interesse for at tilslutte sig Indonesien og Australien, lyder det fra præsidenten.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Baseret på stats: Her er sæsonens 10 bedste spillere
2. Webb taler ud om VAR-brøler: "Dommerne er mest skuffede"
3. Vanvittig kupon: McTominay sikrede dansker stor gevinst
4. Neville er overbevist: United ender ikke i top fem
5. Haaland involveret: Derfor opstod der tumult på Emirates Stadium