Avis: FC Barcelona vil hente Brighton-stjerne
Der er vist ingen tvivl om, at Kauro Mitoma har imponeret i Brighton siden sit skifte fra Kawasaki Frontale i 2021.
Og de gode præstationer er ikke gået ubemærket hen, da den japanske dribler op til flere gange er blevet sat i forbindelse med en storklub.
Interessen har for det meste været inden for De Britiske Øer, men nu melder ingen andre end FC Barcelona sig ind i kampen.
Det skriver den spanske avis Mundo Deportivo.
Storklubben fra Catalonien er godt besat på højrefløjen i form af Raphinha, Ferran Torres og Lamine Yamal, men siden Ansu Fatis afgang, der er på leje i netop Brighton, så mangler Xavier Hernandez kvaliteten ude på venstrefløjen. Og det er netop her, at Kauro Mitoma ville kunne udfylde det hul.
26-årige Mitoma har nettet 13 gange i 52 kampe for The Seagulls.
TOPHISTORIER LIGE NU