Neville forudser: Manchester United ender ikke i top fem
Manchester United har ikke haft den bedste sæsonstart.
De Røde Djævle ligger i øjeblikket nummer ti i Premier League-tabellen, hvor man har tabt halvdelen af de otte kampe, der er spillet.
Og på trods af, at ten Hags tropper senest vandt over Brentford efter en dramatisk afslutning, så mener Gary Neville ikke, at Manchester United ender i top-fem, der kan blive en guldgrube i denne sæson.
– Jeg tror ikke, at Manchester United ender i top fem i denne sæson.
– Jeg synes, de er langt fra det. Og jeg er overrasket, for for syv eller otte uger siden havde jeg dem på tredjepladsen, men helt ærligt, ud fra hvad jeg ser i øjeblikket, synes jeg ikke, at målmanden er faldet til, jeg synes, han skulle have reddet den i går (mod Brentford,red.), så det er et problem. Hvis din målmand ikke er faldet til, og der er en smule ustabilitet omkring ham, skaber det et stort problem. Det har jeg oplevet i United. Så United er ikke noget for mig, sagde Manchester United-legenden til The Gary Neville Podcast.
Chelsea derimod mener Nevile har større chance for at ende i top fem.
– Jeg tror, de er tættere på, hvis de kan få en stime, for de har nogle rigtig gode unge talentfulde spillere. Deres alder er meget bedre end Uniteds trup, slutter Gary Neville.
TOPHISTORIER LIGE NU