Journalist bekræfter: United jagter ham i sommeren 2024
Manchester United er interesseret i at hente João Neves fra Benfica.
Den 19-årige portugiser har igennem et stykke tid været sat i forbindelse med et skifte til Premier League, og nu kan den tyske journalist Florian Plettenberg fra Sky Sport så bekræfte, at De Røde Djævle pønser på at gøre ham til sin egen i sommeren 2024.
Det er usandsynligt, at et skifte vil kunne lade sig gøre til januar, slår journalisten desuden fast.
United er ikke den eneste topklub, der jagter ham. Det er der en række, der gør, hævder Plettenberg, uden dog at nævne hvem.
Neves har etableret sig som en vigtig spiller på Benficas mandskab, hvor han har skullet erstatte Enzo Fernandez, der i begyndelsen af året skiftede til Chelsea.
Med tanke på Benficas store salg i nyere tid, bliver Neves dog ikke billig at hente.
Neves har kontrakt med den portugisiske storklub frem til sommeren 2028 og vurderes ifølge Transfermarkt til 150 millioner kroner.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Morten Bruun revser dansk stjerne: "En af hans dårligste kampe"
2. Højlund er forarget over gult kort: "De ville smadre mig"
3. KARAKTERBOG: Tre spillere får 1 i elendig dansk sejr
4. OFFICIELT: Juventus-spiller får lang karantæne – PL-duo risikerer også straf