600 millioner: Liverpool og Manchester United i transferduel om belgier
Liverpool og Manchester United har efter sigende Loïs Openda på radaren.
Den 23-årige belgier skiftede i sommer fra Lens til RB Leipzig, og efter kort tid i den tyske klub kan han være på vej til en større klub.
Ifølge den tyske avis, BILD, tiltrækker han interesse fra de to Premier League-giganter.
Der har været spekulationer om, at Loïs Openda har en frikøbsklausul i sin kontrakt, men ifølge BILD er det ikke tilfældet før sommeren 2025.
Her vil en frikøbsklausul på lidt mere end 600 millioner kroner automatisk blive inkluderet i kontrakten.
RB Leipzig er derfor rolige omkring situationen, da de selv kan styre prisen, og på nuværende tidspunkt har de ingen planer om at sælge ham.
Loïs Openda var også en dyr erhvervelse for RB Leipzig, der måtte punge op med cirka 375 millioner kroner.
Han har startet sæsonen ud med fem scoringer i 11 kampe i alle turneringer.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Mølby: De Gea er måske en mulighed for United
2. Elendig start: Fem ting, der skal redde Manchester Uniteds sæson
3. Inden 8. runde: Her er klubbernes mesterskabschancer