Klopp er rasende, men han har god grund til det
Der er ingen klubber i Premier League, der spiller lige så mange tidlige lørdagskampe efter en landsholdsperiode som Liverpool. Faktisk er der slet ikke nogen klubber, der kommer tæt på The Reds.
Tidligere på ugen blev Liverpools kamp mod Manchester City i næste måned rykket til den tidlige kampstart lørdag eftermiddag, og det vil være 14. gange, at Liverpool spiller 13.30 efter en landsholdsperiode under Jürgen Klopps tid i klubben.
Chelsea og Tottenham er de klubber, der har spillet næstflest kampe klokken 13.30 efter en landsholdsperiode, men de har kun spillet seks kampe på det tidspunkt i samme periode.
Dermed er blevet bekræftet, at Klopp har grund til at være utilfreds med Liverpools kampprogram.
– Hvis jeg siger ét ord om det igen, vil hele verden sige, at han brokker sig igen. Det er en joke, lød det i sidste måned fra Klopp ifølge The Times.
Udfordringen for Liverpool over de seneste år har blandt andet været, at klubben har flere landsholdsspillere fra Sydamerika, som spiller natten til onsdag, hvorefter de først skal til at begive sig ud på en lang rejse.
Til sammenligning spiller de europæiske spillere senest tirsdag aften, og de har en markant kortere flyrejse tilbage til Liverpool eller andre Premier League-klubben.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Lagde du mærke til det? Højlund glad for særlig gestus
2. Alt skal flaske sig: Sådan kvalificerer Danmark sig til EM på tirsdag
3. Liverpool-stjerne med kækt modsvar til Maddison