City-stjerne: Ét trofæ vil toppe The Treble
28-årige Jack Grealish havde en nøglerolle, da Manchester City i den forgangne sæson hjemtog en historisk treble.
I en og samme sæson lykkedes det The Cityzens med Pep Guardiola i spidsen at vinde guld i Premier League, FA Cuppen og Champions League.
I denne sæson har Grealish indtil videre ikke spillet en lige så stor rolle for City, da han har været ude med et trælår i en måneds tid.
I sidste uge vendte han tilbage, da Manchester City slog RB Leipzig med 3-1 i Champions League. Han er desuden udtaget til de kommende landsholdskampe mod Australien og Italien på Wembley.
I forbindelse med optakten til de to opgør, blev Grealish spurgt, hvad der kan toppe The Treble, og her pegede han på et internationalt trofæ med England. Mere specifikt drømmer han om at vinde EM-slutrunden i Tyskland næste sommer, lyder det.
– Jeg vil ikke have, at dette skal lyde underligt, men det er svært, for når man har vundet en treble, tænker man, hvad kan mon toppe dette?
– Det ville noget i landsholdsregi naturligvis. Men på klubniveau, hvad ville så? Måske at vinde fire trofæer, inklusive Carabao Cuppen, men den røg vi ud af i sidste uge.
– Måske en Invincible (en sæson, hvor man ikke taber en eneste af de 38 ligakampe, red.) ville toppe det, men vi blev slået. At gentage, hvad vi gjorde sidste år, ville være utroligt, og at gøre noget med denne samling af spillere i landsholdsregi ville være utroligt, siger Grealish ifølge Sky Sports.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Mand har udstedt arrestordre på Daniel Sturridge
2. Her er de fem flotteste Premier League-trøjer
3. Liverpool-stjerne med kækt modsvar til Maddison