Gravenberch: Derfor blev det nummer 38
Ryan Gravenberch skiftede på transfervinduets sidste dag FC Bayern München ud med en tilværelse i Liverpool.
I den forbindelse valgte han det noget atypiske trøjenummer 38.
Den hollandske midtbanespiller har nu forklaret, hvad der ligger bag dén beslutning.
– Min beslutning om at vælge nummer 38, var fordi jeg gjorde min debut i Ajax i nummer 38. Da jeg skiftede til Bayern, valgte jeg også nummer 38, fordi jeg følte noget specielt for det nummer, fordi jeg debuterede i det. Jeg tror, at jeg vil bære nummer 38 til evig tid.
Gravenberch har også udtalt sig om, hvem han så op til som barn.
– Da jeg var ung, så jeg op til spillere som Messi og Ronaldo. Da jeg blev ældre, som 17-18-årig, begyndte jeg at kigge på videoer af Zinedine Zidane.
– Hvis jeg skulle vælge en spiller (som idol, red.), skulle det være Zinedine Zidane, siger Gravenberch i et interview med Liverpools officielle hjemmeside.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Medie: Ten Hag er klar til at træffe brutal beslutning
2. Alt skal flaske sig: Sådan kvalificerer Danmark sig til EM på tirsdag
3. Liverpool-stjerne med kækt modsvar til Maddison