Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter særlig beslutning: Nu er vejen banet for VM i Saudi-Arabien

Af Emil Plovgaard
04.10.2023 Kl. 16:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Har man fulgt med i topfodboldens verden i løbet af de seneste par år, har man ikke kunnet undgå at lægge mærke til, at Saudi-Arabien fylder mere og mere.

Det saudiske konsortium Public Investment Fund har overtaget Newcastle, og nu vil man også gøre sit indtog i landsholdsfodbold.

For nu er vejen nemlig banet for, at Saudi-Arabien kan afholde VM-slutrunden i 2034.

Det skriver Tariq Panja, der er sportsjournalist på The New York Times.

Det sker, efter at FIFA onsdag besluttede sig for at tildele værtsskabet for VM-slutrunden i 2030 til seks forskellige lande fordelt på tre kontinenter i form af Argentina, Uruguay, Paraguay, Spanien, Portugal og Marokko fra Sydamerika, Europa og Afrika.

Dermed kan de nævnte lande som bekendt ikke afholde VM-slutrunden i 2034, ligesom det også kun er lande fra Asien og/eller Oceanien, der kan afholde den efterfølgende slutrunde.

 

Som følge af beslutningen udelukkes altså de tre kontinenter, der afholder VM i 2030, ligesom også Nord- og Centralamerika samt Caribien er udelukket.

FIFA fortæller, at budrunden til VM-slutrunden i 2034 vil færdiggøres næste år. Her vil 211 medlemslande stemme. Egentlig var det planen, at afstemningen skulle finde sted i 2027 eller 2028.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Premier League træffer beslutning om omkamp efter Klopp-krav

2. 'Skandaløst': Newcastle-fans raser over Manchester United

3. BREAKING: Her skal EM 2028 afholdes

4. Målet du ikke vil gå glip af: Se Højlunds fremragende solo-kasse her

5. Efter kæmpe brøler: Nye VAR-regler i Premier League

Annonce