Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Var på toppen af ønskelisten: Derfor trak Liverpool sig fra ny Chelsea-signing

16.10.2023 Kl. 11:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Romeo Lavia var en af de spillere, Liverpool gik benhårdt efter at hente i løbet af sommerens transfervindue.

Det endte dog med, at den belgiske playmaker skiftede til Chelsea.

The Blues betalte knap 500 millioner kroner til Southampton for at få fingrene i Lavia.

 

Nu kan The Athletic fortælle, hvorfor klubbens tyske sportsdirektør, Jörg Schmadtke, ikke hentede Lavia.

Fenway Sports Group (FSG) ønskede ikke at betale overpris for den 19-årige belgier, og derfor trak man sig fra en handel, lyder det.

– Schmadtke blev udsat for kritik i august, da Liverpool gik glip af nye signings i form af Moises Caicedo og Romeo Lavia, som begge skiftede til Chelsea i stedet.

– Det var dog ikke tilfældet internt i organisationen, fordi Liverpool kom sent ind i kampen om Caicedo, og beløbet var aftalt med Brighton (fra Chelseas side, red.) inden spilleren afviste dem.

– Hvad angår de fejlagtige Lavia-bud, så var Schmadtke begrænset af ejernes tøven overfor at give overpris for den belgiske midtbanespiller, skriver The Athletic mandag.

To uger senere lykkedes Liverpool med at hente Ryan Gravenberch i Bayern München for 293 millioner kroner.

Mens Lavia endnu ikke har fået sin debut for Chelsea to måneder efter skiftet, hvilket mest af alt er på grund af en skade, har Gravenberch til sammenligning leveret enten mål eller oplæg i sine første tre startere for The Reds.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce