Ratcliffe har planen klar: Sådan skal United købe ind fremover
Med al sandsynlighed bliver den britiske mangemilliardær Sir Jim Ratcliffe ny minoritetsejer hos Manchester United.
Det skal dog lige vedtages på et bestyrelsesmøde torsdag.
Tilbage i 2019 kritiserede Ratcliffe offentligt Uniteds transferstrategi.
Ratcliffe er involveret i franske OGC Nice og Lausanne fra Schweiz. Her har man især forsøgt at satse på de unge talenter, og det har United været dårlige til førhen, mener den britiske milliardær.
– De har ikke fået den rette manager på plads. De har ikke købt godt nok ind. De har brugt dumme penge, som man kan se med spillere som Fred. United har brugt et uhyrligt beløb, siden Sir Alex Ferguson forlod klubben, og de har været dårlige. Chokerende ringe, hvis jeg skal være ærlig.
– Vi (hos OGC Nice, red.) har en anderledes tilgang her, og vi forsøger at være intelligente. Vi forsøger at benytte os af græsrødderne og satse på at finde frem til lokale talenter. Nogle klubber har den evne, Southampton og Lille. United har gjort det rigtig ringe. De har mistet overblikket, sagde Ratcliffe dengang i et interview med The Times.
Dermed tyder det på, at Ratcliffe vil gå i en noget anden retning, end dét, der var lagt op til under Sheikh Jassim.
Sheikhen fra Qatar ville nemlig forsøge at lokke tre etablerede stjerner til United. I kølvandet på, at Sheikh Jassim har trukket sig, falder aktien markant mandag i førmarkedet. Læs mere her.
Desuden er der frygt for, at udmeldingen kan føre til uroligheder blandt fansene. Læs mere her.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Absurd: Irland skal tabe for at komme med til EM
2. Disse to resultater sender Danmark til EM
3. Lagde du mærke til det? Højlund glad for særlig gestus
4. Afsløring: PSG modtog stort bud fra United i sommer
5. Aktive forhandlinger: Arsenal jagter Premier League-profil