Glæd jer: Her er de nye features i Football Manager 2024
Der er akkurat under en måned til, at den fulde version af det populære computerspil Football Manager 2024 lander i butikkerne, og der sidder ganske sikkert mange derude, som glæder sig til at begynde på en karriere med sit favorithold.
Sports Interactive, som udvikler spillet, har allerede annonceret, at Football Manager 2025 vil opleve revolutionerende ændringer, men det er ikke ensbetydende med, at den næste udgave derfor bliver underprioriteret.
Allerede nu er der nemlig blevet løftet sløret for en række nye features, som har fået Football Manager-feberen frem i mange kredse.
- Herunder kaster vi et blik på de nye tiltag i Football Manager 2024.
- Spillerne bevæger sig langt mere realistisk og vil øge muligheden for at skabe overtal
- Ny rolle i forsvaret. Omvendt back, der betyder, at din back træder ind og bliver en del af et tremandsforsvar, når du er på bolden
- Libero-rollen i forsvaret er blevet opdateret, så nu vil ens centrale forsvarsspiller træde op på midtbanen i spilopbygningen ala John Stones hos Manchester City
- Computerholdene vil nu handle mere smart. De vil forsøge at købe spillere efter spillestil og huller i truppen. De vil også i højere grad vælge formstærke spillere til kamptruppen
- For første gang nogensinde er det nu muligt at ansætte en dødboldstræner, og hele det system bliver nu mere avanceret
- Du kan nu motivere dine spillere ved at sætte individuelle mål for dem
- Du kan hyre en mellemmand, der skal hjælpe dig med at sælge en spiller. Mellemmanden vil dog kræve en procentdel af transfersummen
- Bolden bevæger sig mere realistisk
- Du får mulighed for at overføre dit spil fra 2023-udgaven direkte til det nye spil
- Forbedret lys og banetekstur, der øger realismen i 3D-versionen
- Den bedste japanske række er blevet inkluderet i spillet
- Der er nu tre måder, som du kan starte dit nye spil på. Den originale måde, den rigtige verden (hvor spillerne starter i de klubber, hvor de var på den dato, da du startede dit spil. Herefter vil de skifte klub på den dato, som de har gjort det i virkeligheden.) og så er der din egen verden, hvor klubbernes trupper og deres budgetter vil være som ved starten af 2023/24-sæsonen. Her vil Sofyan Amrabat og Endrick eksempelvis ikke skifte til henholdsvis Manchester United og Real Madrid i fremtiden. Det betyder, at du med den sidste mulighed kan forme dit eget transfervindue i endnu højere grad
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United undskylder til fans
2. Elendig start: Fem ting, der skal redde Manchester Uniteds sæson
3. Inden 8. runde: Her er klubbernes mesterskabschancer