Manchester United åbner efterforskning efter CL-opgør
Mindst 1000 Galatasaray-fans havde fundet vej til hjemmeholdets afsnit på Old Trafford til Champions League-kampen tirsdag aften, og det vil Manchester United nu have kigget nærmere på.
For Manchester Evening News skriver, at den engelske storklub nu efterforsker, hvordan det kunne lade sig gøre, at så mange billetter havnede i hænderne på tyrkiske fans.
Efter kampen, hvor de fleste Manchester United-fans havde forladt Old Trafford hurtigt, blev det tydeligt, at store grupper af Galatasaray-fans havde fundet vej til Sir Alex Fergustand Stand og Sir Bobby Charlton Stand, hvorfra de tiljublede Galatasaray-spillerne efter den overraskende sejr.
Lokalavisen skriver også, at der var Galatasaray-tilhængere på den øvre del af tribunen, hvor måltavlen er placeret, og de fjernede en del af det banner, der er dedikeret til Sir Matt Busby.
På nuværende tidspunkt er formodningen, at størstedelen af de tyrkiske fans har fået fat i billetter gennem officielle kanaler, fordi fans bosat i Storbritannien kunne købe billetter til hjemmebaneafsnitttet.
Manchester United har ellers forsøgt at minimere risikoen for, at udeholdets fans kunne købe billetter til de sektioner, der er tiltænkt hjemmeholdets fans og neutrale tilskuere.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. BREAKING: Her skal EM 2028 afholdes
2. Målet du ikke vil gå glip af: Se Højlunds fremragende solo-kasse her
3. Efter kæmpe brøler: Nye VAR-regler i Premier League