Liverpool jagtede ung dansker: Chelsea er drømmedestinationen
18-årige Patrick Dorgu rykkede fra FC Nordsjælland til italienske Lecce i sommeren 2022.
Tidligere på sommeren blev han rykket op på klubbens førstehold, og i sidste måned kunne han så debutere i Serie A. Der venter med al sandsynlighed store stunder i fremtiden for den unge dansker, hvis han fortsætter med at klø på.
I juni i år kunne Dorgus agent fortælle om interesse fra Liverpool.
– Liverpool vil have ham. Liverpool har holdt øje med ham og været interesseret i ham i noget tid, men hvis han tager dertil, skal han spille på U23-holdet, sagde Dorgus agent, Kingsley Ogbodo, tilbage i juni i et interview med bold.dk.
Med tanke på, at Dorgu ville få en nemmere vej til spilletid, besluttede parterne sig altså for at blive i det sydlige Italien.
På trods af interessen fra Liverpool i sommer, er det dog en anden Premier League-klub, Dorgu drømmer om at spille for.
– Chelsea er min drøm at spille for, afslører han.
– Dem har jeg været fan af i over ti år, så det ville være en kæmpestor drøm at spille for dem, siger Dorgu til Ekstra Bladet.
Dorgus kærlighed for Chelsea må være sat på noget af en prøve i øjeblikket. The Blues befinder sig på en 14.-plads i Premier League og har blot skrabet fem point sammen i de første seks kampe. I weekenden blev det til et 1-0-nederlag til Aston Villa, hvor klubben dog måtte spille med en mand i undertal i godt og vel en halv time, da Malo Gusto blev udvist.
Dorgu har kontrakt med Lecce frem til sommeren 2027.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. BREAKING: Real Madrid ansætter Liverpool-legende
2. Tabte 8-0: Nu kan Sheffield United blive straffet af FA
3. Avis: UEFA beskyldes for at tale usandt om Liverpool-skandale
4. Her er rundens hold for 6. spillerunde
5. Bizar regel i Bundesligaen: Harry Kane frataget sit hattrick