Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mata forventer United-respons

12.05.2014 Kl. 16:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United måtte efter en skuffende sæson se bysbørnene Manchester City løbe med guldet, og klubbens nyankomne kreatør Juan Mata forventer, at United vil vinde titlen tilbage næste sæson.

David Moyes blev aldrig nogen stor succes hos Manchester United, og efter blot en enkelt sæson blev skotten fyret efter et særdeles skuffende afkast. En af skottens mere positive aftryk hos United var dog købet af den spanske midtbanestjerne, Juan Mata, og han forventer at se sin nye klub tilbage øverst på skamlen i den kommende sæson.

– Hvis man ikke vinder Premier League et år hos Manchester United, så forventes det, at man gør det næste år, og det vil vi være klar til, udmeldte spanieren noget optimistisk på sin velkendte blog efter søndagens afsluttende spillerunde.

– Jeg mener, at det er fair at gratulere Manchester City med mesterskabet, men vi vil prøve at bringe jubelscenerne over på vores side af byen til næste år, forklarede Mata, der har lavet seks mål i sine seneste fem kampe hos De Røde Djævle, heriblandt en vidunderlig frisparksperle mod Southampton i gårsdagens opgør.

Der venter et stort stykke arbejde for Manchester United og klubbens nye manager for at komme tilbage til toppen af rækken, idet man sluttede hele 22 point bag ærkerivalerne i indeværende sæson på en skuffende syvendeplads.

Annonce