Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Buffon udpeger: De tre stadions med den vildeste atmosfære - Anfield er iblandt

Af Jeppe Augustsen
10.10.2018 Kl. 09:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gianluigi Buffon har i mange år spillet fodbold på højeste niveau og har dermed også oplevet en hel del.

Den 40-årige målmand har næsten spillet 900 førsteholdskampe i de tre klubber, hvor han har været på kontrakt – Parma, Juventus og nu PSG.

I et interview med Football Italia er Gianluigi Buffon blevet bedt om at udpege de tre stadions, hvor han oplevede den vildeste atmosfære, og Anfield er en af dem.

– Anfield er helt sikkert et af dem. Sammen med Rangers i Glasgow og Fenerbahce i Istanbul er det et af de få stadions, hvor der var så vild en stemning, at jeg havde svært ved at koncentrere mig i de første 15-20 minutter, siger Gianluigi Buffon til Football Italia. 

Gianluigi Buffon har spillet to gange mod Liverpool, og begge kampe var i Champions League-kvartfinalen tilbage i 2004/05-sæsonen, hvor Merseyside-klubben endte med at vinde trofæet med de store ører. 

Liverpool vandt første opgør 2-1 over Juventus efter mål af Sami Hyypia og Luis Garcia, mens returopgøret endte 0-0. 

Annonce