Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Sevilla vil ikke udnytte købsoption på Nasri

01.05.2017 Kl. 07:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Samir Nasri har tidligere udtalt, at Pep Guardiola gerne ville have beholdt ham i truppen denne sæson, men kunne ikke garantere ham fast spilletid. Derfor ville han gerne væk fra Etihad Stadium.

Den franske midtbanespiller endte med at blive udlejet til spanske Sevilla.

Det har ikke været en prangende sæson for Samir Nasri, der står noteret for to mål og tre assists i La Liga, og derfor tøver Sevilla med at betale den købsoption, som man fastsatte med Manchester City.

I aftalen mellem de to klubber er der indgået en købsoption, der lyder på £16 millioner. 

Ifølge den lokale avis, Estadio Deportivo, vil Sevilla ikke betale den pris og håber, at Manchester City er villig til at gå ned i pris, når sæsonen er færdigspillet, men den engelske klub er angiveligt overbevist om, at de kan få pengene fra en anden klub, hvis Sevilla ikke vil udnytte købsoptionen.

Annonce