Hammers-helt utilfreds efter Norwich-remis
West Ham har haft en bizar sæsonstart på denne kampagne.
I tre udekampe mod storhold som Arsenal, Liverpool og Manchester City er man sluppet hjem med alle tre point, men til gengæld er det ikke lykkedes at vinde i egen hule over hverken Bournemouth, Leicester og nu heller ikke Norwich, som man kun fik 2-2 mod i gårsdagens hjemmekamp.
Og det irriterer den senegalesiske landsholdsspiller, der dog er glad for sin afgørende scoring.
– Jeg fik scoret et mål, men vi fik ikke sejren. Alle spillere ville gerne vinde, men det var en svær opgave. Norwich spillede godt, og stod godt på banen, forklarede han til West Ham TV.
– Jeg er glad for at komme på tavlen, men ikke glad for resultatet. Det var et skidt resultat, og nu må vi arbejde på at gøre det bedre i den næste kamp.
Den næste opgave bliver en udekamp mod ligaens prygelknabe, Sunderland, der efter gårsdagens nederlag til Manchester United dumpede ned forbi ærkerivalerne Newcastle på ligaens sidsteplads.