- Unfair pres på Rodgers
Rodgers er blevet udsat for stor kritik efter en stime på seks kampe uden sejr.
Lørdag kom The Reds tilbage på sporet med en sejr over Aston Villa, men der snakkes fortsat om, at Rodgers skal fyres – og det er ikke helt fair, mener Hayward.
– Rekrutteringen har været deres største problem over snart et årti, siger journalisten til Sunday Supplement og fortsætter:
– Liverpool sælger fra øverste hylde og køber fra midterste hylde. Hvis man sammenligner listen af solgte spillere med listen af købte spillere over de sidste par år, har man et fundamentalt problem, for der er stor forskel på kvaliteten af spillerne.
– Rodgers startede ud med en stor ide, der fungerede fantastisk og for 16 måneder siden var man lige ved at vinde mesterskabet.
– Siden da har man mistet Suarez og Sterling. Rodgers har aldrig fået mulighed for at finde en fast rytme, og han har måttet improvisere hele vejen igennem. Har har været nødt til at finde på lappeløsninger. Det har været ekstremt svært for ham, da de spillere, de har hentet ind, enten har været fra næstøverste hylde eller ikke har levet op til forventningerne.
– Når man får spillere, der ikke leverer for dig enten pga. dårlig scoutning eller, fordi de fejler psykologisk, er det utrolig svært for en manager at være med i top fire. Jeg synes, at presset på ham er unfair.
– Jeg synes, han er en god manager, der har brug for støtte fra klubben – men mest af alt: bedre rekruttering.
Liverpool hentede bl.a. Joe Gomez, Roberto Firmino og Christian Benteke i løbet af sommeren.