Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea kæmpede sig til point mod Newcastle

26.09.2015 Kl. 18:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho havde igen valgt at bænke anfører, John Terry, og det gav plads til Kurt Zouma, som kom i fokus mod slutningen af første halvleg. Her undlod han at reagere på et indlæg fra højre, som Ayoze Perez tæmmede og klappede ind i det korte hjørne via stolpen. Forinden havde den stærke franskmand været suveræn i duellerne med Aleksandar Mitrovic, men fejlen betød, at Chelsea var bagud 1-0 ved pausen.

Newcastle var kommet stærkt ud til kampen, og det virkede som om, at spiller havde fået en fornyet tro på tingene. Hjemmeholdet havde de bedste chancer og to gange måtte Asmir Begovic redde The Blues, som derimod havde mere end svært ved at spille sig til chancer. Et langskud var sidste sæsons mestres bedste forsøg i første halvleg, der formentlig fik José Mourinho til at tale med store ord i pausen.

Chelsea kom som forvandlede ud til anden halvleg. Newcastle blev presset helt ned i eget felt, og Loïc Remy havde en fin hovedstødsmulighed. Men som det så ofte er set i fodbold, er det vigtigt at være skarpe på dødboldene. Det var Newcastle, da de var oppe på Chelseas banehalvdel for første gang i anden halvleg. Efter en times spil gjorde Georginio Wijnaldum det til 2-0, da han pandede Ayoze Perez’ indlæg ind bag Begovic.

Det fik Mourinho til at reagere. Radamel Falcao og Willian blev sendt på banen i stedet for Loïc Remy og Nemanja Matic. Det udmøntede sig dog ikke i chancer til The Blues. 

Tolv minutter før tid lagde Eden Hazard bolden til rette for Ramires, som kanonerede bolden ind bag en chanceløs Tim Krul. Det bragte mere liv i Chelsea-mandskabet, og The Blues kom til en stor chance, da Pedro blev spillet i dybden, men spanieren høvlede bolden langt over mål. Fire minutter før tid sparkede Willian et indlæg ind mod mål. Kurt Zouma fik generet Tim Kruls udsigt, og så var der pludselig bragt balance i regnskabet, da indlægget sejlede i netmaskerne. 

2-2 blev kampens slutresultat, og José Mourinho har dermed stadig aldrig vundet på St. James' Park. 

Annonce