McClaren: Vil bygge holdet op om denne spiller
Newcastle betalte en forholdsvis stor pose penge for Aleksandar Mitrovic i sommers, men indtil nu har serberen primært nået overskrifterne af de forkerte årsager.
Den store angriber blev eksempelvis udvist tidligt i kampen mod Arsenal og blev efterfølgende tildelt tre spilledages karantæne. Kampen lørdag mod Chelsea var Mitrovic' første efter karantænen, og McClaren har fortsat stor tiltro til ham.
– Vi har savnet ham. I vores system har vi brug for en pokkers god angriber. Han viste, hvad han bringer som holdspiller, fortæller McClaren til Daily Mail og tilføjer:
– Vi kan bygge et hold op om ham. Jeg tror, at han har lært meget (efter sit røde kort red.), og han kommer til at blive en god spiller.
Newcastles kamp på St. James' Park mod Chelsea endte 2-2. Ayoze Perez og Georginio Wijnaldum scorede klubbens mål.