Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Silva stortrives i City

24.08.2015 Kl. 06:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

David Silva blev søndag eftermiddag kåret tli Man Of The Match, da Manchester City havde besejret Everton med 2-0. Den spanske kreatør har været i topform hele sæsonstarten, og kampen på Goodison Park var ingen undtagelse. 

Efter kampen var den tidligere Manchester United-profil og nuværende ekspert på Sky Sports Gary Neville ud med store roser til den spanske landsholdsspiller:

– David Silva erobrede mange bolde mod Everton. Han styrede Manchester Citys spil og holdt sammen på det hele, siger Gary Neville til The Gary Neville Podcast. 

– Evertons James McCarthy og Gareth Barry har fået en fin sæsonstart, men de kunne intet stille op imod David Silva og resten af Manchester Citys mandskab. De blev simpelthen overmatchet. 

Gary Neville mener, at grunden til David Silvas flotte sæsonstart blandt andet skyldes, at han i denne sæson har hurtige spillere omkring sig:

– Sidste sæson havde Manchester City ikke nogen fart i holdet. Sergio Aguero var meget skadet, Jesus Navas var ud og ind af holdet og Raheem Sterling spillede i Liverpool. 

– I denne sæson har Manuel Pellegrini valgt at spille med alle de tre spillere, og det har betydet, at David Silva blot skal udnytte deres fart. Når han gør det, så bliver Manchester City automatisk farlige, slutter Gary Neville. 

Annonce