Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tirsdagens transferrygter

Af Marc Stig Christensen
01.09.2015 Kl. 07:12
Det engelske transfervindue smækker i kl. 19.00 i aften, så der er smæk på rygterne idag. God fornøjelse!

Emmanuel Adebayor var angiveligt på Upton Park igår, hvor en lejeaftale til West HAm blev diskuteret. Det er dog endnu ikke faldet på plads, men kan snildt gøre det i løbet af dagen. Det skriver Sky Sports.

Sky Sports forventer, at der kommer to nye signings hos Watford idag – Victor Ibarbo på lån fra Roma og Abdooulaye Doucoure fra franske Rennes.

Charlie Austin er stadig QPR-spiller, men medierne rygter ham både til Manchester United, Bournemouth, Crystal Palace og West Bromwich inden transfervinduet er ovre.

Dimitar Berbatov skulle være landet i England i morges, og hans skifte til Aston Villa kan være lige oppe over. Det skriver Sky Sports.

Tottenham er på jagt efter en central midtbanespiller, og nu snakkes der om Cheikh Kouyate i West Ham. Han vil komme til at koste i nabolaget af 15 millioner pund. Det skriver Goal.

På Twitter pippes der stadig om et Edinson Cavani-skifte til Arsenal. Forbindelsen er dog ikke bekræftet noget sted, og selvom mange skriver, at Arsene Wenger befinder sig i Paris, så det skal nok tages med et gran salt. 

PSG's Adrien Rabiot er i øvrigt også en del af disse planer – Arsenal vil have fingre i den den 20-årige franske midtbanespiller, der tidligere har været rygtet kraftigt til rivalerne Tottenham.

Tottenham vil en sidste gang forsøge at vriste Saido Berahino fri af West Bromwich-kontrakten med et bud i omegnen af 25 millioner pund. Det skriver Daily Express.

Sunderland har allerede hentet Borini i LIverpool, og nu vil de forsøge at tilknytte Tiago Ilori på lån. Det skriver Daily Mirror.

Aaron Lennon var i foråret på lån i Everton, og han kan ifølge Daily Express ryge til Goodison Park igen i denne sæson.

Glenn Murray ser ud til at skifte Crystal Palace ud med Bournemouth. Han er her til formiddag til lægetjek, skriver Sky Sports.

Sky Sports skriver også, at Galatasaray er ude efter Arsenals Alex Oxlade-Chamberlain.

Joleon Lescott ser ud til at blive Aston Villa-spiller inden transfervinduet lukker. Det skriver Sky Sports.

Virgil van Dijk forventes at blive præsenteret i Southampton senere idag. Han kommer fra Celtic og skulle ifølge Sky Sports koste omkring 11,5 millioner Pund.

Juventus skulle efter sigende være interesserede i Samir Nasri. Det skriver Sky Sports-reporteren Fraser Dainton. 

Annonce