Optakt: Arsenal - Stoke
Kampinfo
Spillested: Emirates Stadium
Kampstart: Lørdag kl. 16:00
Efter en uagjort mod Liverpool på hjemmebane kom man tilbage på sejrskurs før landsholdspausen. Her slog Arsenal Newcastle med 0-1 på St. James' Park. Dermed ligger man lige nu på kanten til at være tophold i tabellen og en sejr i lørdagens møde vil slå fast, at The Gunners er på rette kurs.
Gæsterne fra Stoke har haft en noget speciel start på sæsonen. Speciel i den forstand, at man kun er noteret for to point for fire kampe selvom man egentligt har gjort mange ting ganske godt. Manager Mark Hughes' tropper leverede to gode kampe imod Liverpool og Spurs. Herfter spillede man uagjort med Norwich i en kamp, der var sæsonens dårligste af The Potters på det tidspunkt.
I forrige weekend fik man dog endnu et tegn på, at man er på vej i den forkerte retning. Her tabte man med 0-1 til West Bromwich Albion. Et resultat, der ikke var i tråd med den ellers fine start som man, rent spillemæssigt har fået på sæsonen.
Arsenal er med god grund store favoritter til kampen. Hjemmeholdet har kun sejr for øje, omvendt, så kan Stoke heller ikke tillade sig at tabe flere kampe med deres nuværende placering under stregen in mente. Folk på Britannia vil se resultater – det gælder også i lørdagens udekamp i London.
Skader og karantæner
Arsenal: Jack Wilshere (Lægskade), Thomas Rosicky (Knæskade), Danny Welbeck (Knæskade)
Stoke: Ibrahim Affelay (Karantæne), Charlie Adam (Karantæne), Mame Diouf (Lyskeskade – Tvivlsom), Glen Johnson (Lyskeskade – Tvivlsom), Peter Odemwingie (Forstrækning – Tvivlsom), Ryan Shawcross (Rygskade)
Forventede startopstillinger
Arsenal (4-2-3-1): Cech, Monreal, Paulista, Koscielny, Bellerin, Cazorla, Coquelin, Sanchez, Özil, Ramsey, Giroud.
Stoke (4-2-3-1): Butland, Johnson, Cameron, Muniesa, Pieters, Whelan, Van Ginkel, Walters, Shaqiri, Arnautovic, Diouf.