United intensiverer Cesc-jagt
Chelsea ligner den næste destination for den spanske midtbanekreatør, Cesc Fabregas, men nu skulle de detoniserede mestre Manchester United have gjort et desperat forsøg på at overtage handlen i sidste sekund.
Således meddeler The Express denne eftermiddag, at United har genoptaget deres interesse i den spanske landsholdsspiller, efter at Atletico Madrid har afvist at sælge midtbanestjernen Koke denne sommer.
Atletico-stjernen var angiveligt øverst på ønskesedlen hos nyansatte Louis van Gaal, men nu meddeler mediet, at United efter afslaget fra de nykårede spanske mestre skulle have rettet fokus mod Fabregas, der sidste sommer var et primært transfermål for United.
27-årige Fabregas blev for tre år siden hentet tilbage til barndomsklubben FC Barcelona fra Arsenal, men har ikke for alvor levet op til de massive forventninger, og har dermed fået løbepas af katalanerne denne sommer.