Avis: Manchester United har fundet hus til ny signing
Manchester United er meget tæt på Champions League-fodbold i den kommende sæson efter en 1-0-sejr over Bournemouth lørdag.
Liverpool spillede samtidig 1-1 mod Aston Villa, så derfor er kvalifikationen ikke i hus endnu.
Det er til gengæld købet af Napolis Kim Min-jae, hvis man skal tro lokalavisen Il Mattino, der dækker Napoli-området intenst.
LÆS OGSÅ: Flere stjerner skuffer i Liverpools sidste hjemmekamp
Mens selve aftalen allerede er på plads, har De Røde Djævle også hjulpet med at finde midtstopperen et nyt hus nær sin nye hjemmebane.
Således er et hus i Alderley Edge-området i nærheden af Manchester blevet udpeget til at skulle danne base for Kim Min-jaes dagligdag i fremtiden.
Kim Min-jae kan angiveligt se frem til at tjene 67 millioner kroner om året på Old Trafford.
Sydkoreanerens frikøbsklausul er aktiv i perioden mellem 1. og 15. juli, og den lyder angiveligt på mellem 437 millioner og 480 millioner kroner.
United har forhørt sig om en byttehandel, hvor svenske Victor Lindelöf ville blive sendt til det syditalienske, men de italienske mestre ønsker, at hele beløbet betales.
LÆS OGSÅ: Manchester United vs Liverpool: Her er Souness' bud på kombineret XI
LÆS OGSÅ: Perfekt løsning: Her er Uniteds planer med Højlund