Forventede startopstillinger: Liverpool - Arsenal
Det plejer at være Liverpool, der aspirerer til Premier League-titlen. Sådan har det i al fald været i de seneste sæsoner.
Men sådan er det ikke i denne, og der er dyrebare point på spil for Arsenal, der står overfor en af de sværeste prøver i denne sæson på Anfield søndag eftermiddag.
Arsenal kommer fra en 4-1-sejr over Leeds, mens Liverpool ikke formåede at finde frem til nettet i 0-0-opgøret mod Chelsea i midtugen.
Jürgen Klopp virkede pessimistisk i forhold til et Luis Diáz-comeback i weekenden, mens Stefan Bajcetic, Calvin Ramsay og Naby Keita alle med sikkerhed må se kampen fra tribunen som følge af skader.
Hos Arsenal er William Saliba tvivlsom, mens Eddie Nketiah, Takehiro Tomiyasu og Mohamed Elneny alle befinder sig på lazarettet.
Herunder følger vores bud på, hvordan de to mandskaber stiller op:
Liverpool: Alisson; Alexander-Arnold, Konate, Van Dijk, Robertson; Henderson, Fabinho, Elliott; Salah, Gakpo, Nunez
Arsenal: Ramsdale; White, Holding, Gabriel, Zinchenko; Xhaka, Partey; Saka, Odegaard, Martinelli; Jesus