Chelsea vil forlænge med stortalent
Det trækker op til en større udrensning hos Chelsea til sommer, men klubben vil samtidig også sikre nogle af de spillere, der forventes at kunne spille en rolle i de kommende sæsoner.
En af dem er engelske Levi Colwill, som i øjeblikket er udlejet til Brighton. Ham har Chelsea store forventninger til, og derfor er klubben ved at forberede en ny kontrakt til forsvarsspilleren.
The Telegraph skriver, at Chelsea mener, at Colwill er klar til at kæmpe med Benoit Badiashile om en plads til venstre i det centrale forsvar.
LÆS OGSÅ: Ny bejler til United-køb: Glazer-familien er ikke tilfreds
Colwill, der på det seneste har været skadet, har imponeret under sit lejeophold hos Brighton, hvor han har formået at blive fast mand.
Chelseas store tiltro til Colwill kan også betyde, at Kalidou Koulibaly kan være en af de spillere, der kan forlade London-klubben i sommerens transfervindue.