“Flyvende for tiden”: United-stjerne hyldes efter fornem præstation
Marcus Rashford scorede et mål i opgøret mellem FC Barcelona og Manchester United torsdag aften, som endte 2-2.
Den engelske angriber leverede en fornem optræden på Camp Nou, og den høster han nu store roser for.
I de britiske medier hyldes Rashford sin indsats.
– Marcus Rashford har virkelig vendt kampene på egen hånd under Erik ten Hag, siger Sky Sports' Melissa Reddy.
Joe Shread, en kollega fra samme medie, istemmer vurderingen af præstationen.
– Igen fremragende af Marcus Rashford. United-angriberen er ustoppelig i øjeblikket, siger Shread.
Der var også ros fra den tidligere Manchester United-stjerne Paul Scholes.
– Han er vitterligt unplayable i øjeblikket, siger Scholes til engelske BT Sport. Et begreb, der bruges om de, der præsterer deres ypperste.
Den tidligere engelske landsholdsmålmand Rob Green kommenterede kampen for BBC Radio 5 Live, og her lød det således:
– Rashford er flyvende for tiden. Han var formentlig forskellen mellem de to hold, fortalte Green i sin dækning af kampen.
Rashford har scoret 22 mål i denne sæson, hvoraf 11 er blevet scoret i indeværende kalenderår.
Det er 17 mere, end han formåede at score i løbet af hele sidste sæson.
LÆS OGSÅ: Real Madrid jagter United-profil