Viaplay afviser rygter om prisstigninger
For et par dage siden skrev MediaWatch, at der var udsigt til prisstigninger til Viaplay-kunderne, og det vakte en del opmærksomhed, at streamingtjeneste ville øge prisen yderligere.
Det viser sig dog nu, at det ikke forholder sig sådan. I hvert fald ikke for de danske Viaplay-kunder.
Ekstra Bladet skriver således nu, at der sker prisstigninger for kunder i Norge, Sverige, Finland og Holland – men de danske kunder slipper således i denne ombæring, og Viaplay har heller ikke planlagt nogle stigninger.
– Vi hævede priserne med ti kroner for flere af vores tv-pakker i Danmark i starten af januar og har ingen aktuelle planer om at sætte priserne yderligere op i Danmar, fortæller Roberta Alenius, kommunikationschef hos Viaplay, til avisen.
På nuværende tidspunkt koster totalpakken, der indeholder alle Premier League-kampe, 449 kroner om måneden.
LÆS OGSÅ: Barcelona anmeldt for bedrageri efter Premier League-handel