Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventede startopstillinger: Leeds - Manchester United

11.02.2023 Kl. 20:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De har næsten lige mødtes.

Onsdag dannede Old Trafford nemlig ramme om opgøret mellem de to mandskaber i en kamp, som endte 2-2.

Men søndag eftermiddag skal de gamle ærkerivaler fra Leeds og Manchester United igen dyste om tre point.

LÆS OGSÅ: Ny United-signing skaber problemer

Rivaliseringen er kølnet lidt af i de senere år, men for de mest hardcore fans af de to klubber er der stadig bitterhed at spore, og derfor står der meget på spil i søndagens opgør.

Og mon ikke, at hjemmepublikummet på Elland Road i samfulde 90 minutter glemmer, at det er hundekoldt i Leeds for tiden, når De Røde Djævle lægger vejen forbi.

Luis Sinisterra udgik i klubbernes møde på Old Trafford i onsdags, og han er derfor at finde på Leeds-lazarettet.

Desuden er Pascal Struijk heller ikke tilgængelig til kampen på grund af reglerne om hovedskade. Også han måtte lade sig udskifte i onsdagens affære.

Stuart Dallas, Rodrigo, Archie Gray og Adam Forshow er endvidere ude for værterne.

Manchester United slap nådigt fra onsdagens rivalopgør, og det var uden de store skrammer.

Casemiro må afsone sin anden karantænedag i dette opgør, mens Christian Eriksen, Donny van de Beek, Scott McTominay og Anthony Martial alle er ude med skader.

Derudover er Antony og Aaron Wan-Bissaka tvivlsomme til søndagens kamp, efter at begge gik glip af onsdagens opgør.

Vi giver herunder vores bud på, hvordan de to mandskaber stiller op:

Leeds: Meslier – Ayling, Koch, Wöber, Firpo – Adams, McKennie – Summerville, Aaronson, Gnonto – Bamford

Manchester United: De Gea – Dalot, Varane, Martinez, Shaw – Sabitzer, Fred – Sancho, Fernandes, Rashford – Weghorst

Der er kampstart søndag klokken 15. Opgøret vises på See og Viaplay.

LÆS OGSÅ: Marcus Rashford idømt straf

Annonce