Havde omtalt anførerbind på - politifolk ville stoppe dansk journalist
En af dagens store historier omhandler et anførerbind.
I lang tid har der været meldinger om, at flere landsholdsanførere – heriblandt Harry Kane og simon Kjær – vil bære et OneLove-anførerbind, som skulle være en hyldest til LGBTQ+ samfundet. Det skyldes, at det i Qatar ikke er lovligt at være homoseksuel.
Men i dag har FIFA sat en stopper for det, hvor man informerede de forskellige nationer om, at landsholdsanførerne bl.a. vil få et gult kort, hvis de havde det på under kamp.
Nu har OneLove-anførerbindet også skabt problemer for den danske TV 2-journalist, Jon Pagh, der befinder sig i Qatar.
Ved aftenens udsendelse stod han klar til at rapportere efter kampen mellem Holland og Senegal, hvor han havde OneLove-anførerbindet på venstre arm. Men her fik han fortalt af qatarsk politi, at det ikke var lovligt at bære.
TV-billeder fra TV 2 viste, at Jon Pagh var i dialog med politifolkene, hvor én af personerne bl.a. satte en hånd foran kameraet.
Men den danske journalist stod fast og gjorde det klart for dem, at han ville have det på uanset hvad – og så måtte de finde en løsning på det.
30 km ude i en mørk ørken i Qatar. pic.twitter.com/7KO85ydo9B
— Jon Pagh (@JonPagh) November 21, 2022
Danish sports reporter @JonPagh for TV2 Sport being tracked down by the Qatari police for wearing the “One Love” armband at his hotel 30 km outside of Doha pic.twitter.com/p9lfLn1ro4
— Caught Between Space & Time (@TheslothSidd) November 21, 2022