Avis: En bøde til Ronaldo er ikke nok for United
Cristiano Ronaldo har skabt overskrifter i den seneste tid.
Søndag, mandag og tirsdag udkom små interviewbidder af et interview i ‘Piers Morgan: Uncensored’, som der onsdag blev løftet halvdelen af sløret for, mens den anden halvdel vil blive løftet torsdag.
Det er nok ikke en underdrivelse at postulere, at Ronaldo velsagtens har spillet sin sidste kamp for De Røde Djævle. Men ifølge Daily Mail, mener Manchester United ikke, at en bøde til portugiseren og en undskyldning fra ham ikke er nok i denne ombæring, som det ellers har været tilfældet to gange i indeværende kalenderår, hvor Ronaldo har udvandret før tid ad to omgange – først i venskabskampen mod spanske Rayo Vallecano og siden i Premier League-kampen mod Tottenham.
Klubben har nemlig bedt sine advokater om at nærstudere de udtalelser, Ronaldo er kommet med og kommer med, og her vil man på den baggrund træffe en beslutning angående portugiseren.
Først og fremmest skal det vurderes, om Ronaldo har forbrudt sig mod sin kontrakt i klubben via sine udtalelser. Skulle der være grundlag til dette, vil United kigge på, om man kan undgå at betale Ronaldo for den resterende del af kontrakten.
Anden del af interviewet udkommer på TalkTV klokken 21 dansk tid. Her har den engelske TV-vært Piers Morgan, der som bekendt interviewer Cristiano Ronaldo i formatet, afsløret, at emnet blandt andet vil berøre forholdet til Lionel Messi, og at der vil blive skabt overskrifter i den henseende.