Nye regler: Kvindefodbold i klubber er nu et krav
Der er nye regler for UEFA.
For at kunne kunne deltage i de tre europæiske klubturneringer – Champions League, Europa League og Conference League – i fodbold for mænd, så skal i klubben drive en afdeling for kvinder og piger.
Det melder UEFA’s vice-generalsekretær, Giorgio Marchetti overfor tv3sport:
– For at få sin licens godkendt i UEFA skal klubben støtte kvindefodbold ved at implementere målsætninger og aktiviteter med det formål yderligere at udvikle, professionalisere og udbrede interessen, udtaler Marchetti.
Han uddyber efterfølgende:
– Det vil sige, at klubben skal deltage med et elitehold og/eller ungdomshold i officielle turneringer, eller yde hjælp til en samarbejdsklub med fodbold for kvinder og piger eller organisere aktiviteter for dem i henhold til anvisninger fra UEFA, slutter han.
De nye regler træder i kraft fra 2024/2025-sæsonen.