Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Misser kamp mod Manchester United - men er udtaget til VM

11.11.2022 Kl. 13:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En skade holder Fulham-stjernen Aleksandar Mitrovic ude af søndagens Premier League-kamp mod Manchester United, men tidligere i dag er angriberen udtaget til den serbiske VM-trup.

Ifølge London Evening Standard er han dog også tvivlsom til starten af VM-slutrunden.

Mitrovic var allerede ude i sidste weekend, da Fulham tabte 2-1 til Manchester City, og en skade i foden holder fortsat angriberen ude af den kommende Premier League-kamp.

Fra Serbien går meldingerne på, at en scanning har vist, at Mitrovic har spillet med to brækkede knogler i sin ene fod, hvorfor han nu får pause i håbet om, at han snart kan spille igen.

Serbien starter med at møde Brasilien den 24. november til VM, inden Cameroun venter den 28. november. Sidste gruppekamp er mod Schweiz.

Mitrovic har i denne sæson været særdeles målfarlig for Fulham. Han er kun overgået af Erling Haaland og Harry Kane på topscorerlisten.

Annonce