Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher opfordrer Southgate til at stoppe efter VM

11.11.2022 Kl. 12:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Siden 2016 har Gareth Southgate haft det utaknemmelige job som engelsk landstræner, hvor holdningerne til landstrænerens beslutninger er mange flere, end hvad Kasper Hjulmand oplever i Danmark.

Nu står den 52-årige englænder over for en ny VM-slutrunde, hvor der er blandede forventninger til det engelske landshold anført af Harry Kane.

Ifølge Jamie Carragher bør det dog også blive den sidste slutrunde for Southgate i denne omgang.

– Hvis jeg var Gareth Southgate, ville jeg gøre VM i Qatar til min svanesang som engelsk landstræner, indleder Carragher en klumme i The Telegraph med at skrive.

Carragher roser Southgate for et godt stykke arbejde i jobbet, og derfor vil han også give landstræneren mulighed for selv at bestemme, hvornår han skal stoppe.

– Han fortjener som minimum at smutte på sin egne betingelser, når han føler, at tiden er den rette efter det fine arbejde, han har udført indtil nu. Han er intelligent nok til at have mærket det humørskifte, der har været over de seneste par måneder, selvom noget af negativiteten er en joke.

Southgate udtog sin VM-trup i går, og den kan du se lige her.

England er havnet i gruppe med USA, Wales og Iran.

Annonce