Ballon d'Or 2022: Her er kæmpefavoritten
Mandag skal prisen som verdens bedste fodboldspiller anno 2022 uddeles i Paris, og én spiller regnes som enorm favorit til at løbe med prisen, som Lionel Messi fik for syvende gang sidste år.
Bookmakeren Betfair føler sig fuldstændig overbevist om, at Real Madrid-stjernen skal modtage Ballon d’Or mandag aften.
Franskmanden står nemlig kun i odds 1,03 på nuværende tidspunkt efter et år, hvor han har spillet på et forrygende niveau hos Real Madrid.
I løbet af 2022 har Benzema spillet sin bedste sæson i La Liga nogensinde, hvor han var med til at vinde det spanske mesterskab, mens han også spillede en nøglerolle i holdets Champions League-triumf.
Undervejs lavede han således hattrick mod både Paris Saint-Germain og Chelsea i turneringen.
De nærmeste konkurrenter i afstemningen forventes at være Erling Haaland og Kylian Mbappé, mens Lionel Messi i år slet ikke er blandt de 30 nominerede.
Det er andre Premier League-spillere som Mohamed Salah, Virgil van Dijk, Trent Alexander-Arnold og Phil Foden derimod.