Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kevin De Bruyne har opgivet VAR

12.10.2022 Kl. 14:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

– Jeg har givet op.

Det var ifølge Nicolai Boilesen fra Kevin De Bruyne om VAR under tirsdagens Champions League-kamp mellem FC København og Manchester City i den danske hovedstad.

I løbet af den første halve time havde kampens dommer tjekket tre situationer igennem på VAR-skærmen, og det fik altså Manchester City-stjernen til at udtrykke sin holdning til VAR.

– Det der, VAR. Kevin de Bruyne kommer hen til mig på et tidspunkt og siger ’jeg har givet op’. Så siger jeg ’det har jeg sgu også lidt’, sagde Nicolai Boilesen til Ekstra Bladet efter opgøret i Parken.

Manchester City fik først annulleret et mål, inden dommeren senere dømte et straffespark til det engelske mesterhold, og efter 30 minutter blev Sergio Gomez så sendt i bad efter et direkte rødt kort.

I alle tre tilfælde måtte kampens dommer se på VAR-skærmen, og derfor endte der også med at blive lagt en håndfuld minutter til i første halvleg, der var præget af en række spilstop.

Kampen endte 0-0.

Annonce