Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Surt nyt for Liverpool-spiller - skal opereres og misser VM
Arthur Melo skal opereres, og det forventes, at Liverpool-spilleren er ude de kommende tre til fire måneder.
Det skriver The Athletic lørdag aften.
Det er et massivt tilbagefald for den brasilianske landsholdsspiller, der har haft svært ved at spille sig på holdet indtil videre.
Han ankom fra Juventus til Liverpool på en lejeaftale på transfervinduets sidste dag for at afdække manglen på bredde på Liverpools midtbane, der nu igen er til stede som følge af denne melding.
Aftalen gælder sæsonen ud, men der har været rygter om, at Liverpool kan ophæve med Melo allerede til januar.
Klopp kunne allerede fredag fortælle, at Arthur Melo havde misset midtugens Champions League-kamp mod Rangers som følge af en skade, han allerede mandag havde pådraget sig.
Og nu har yderligere gennemtjek vist, at en operation er nødvendig, hvorfor den 26-årige midtbanespiller ikke vil være i aktion før 2023.
Det er blot blevet til 13 minutters førsteholdsfodbold for Melo i Liverpool-trøjen indtil videre, og nu er det formentlig uvist, om han igen vil trække den røde trøje over hovedet.
Arthur Melo havde håbet på, at han kunne spille sig ind i varmen til en udtagelse i Brasiliens VM-trup, men det håb er nu helt slukket.
Annonce