Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stridighederne fortsætter: Tre verdensstjerner kan afgøre Liverpools milliardaftale

23.10.2019 Kl. 12:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er hård kamp om at være leverandør af Liverpools spillertrøje de kommende sæsoner.

Klubbens aftale med New Balance udløber efter denne sæson, og Liverpool er blevet enige med Nike om en aftale, men en klausul i den nuværende kontrakt med New Balance komplicerer det hele.

Klausulen lyder på, at New Balance kan matche hvert et tilbud og forlænge samarbejdet med Liverpool, men selvom New Balance kan matche Nikes økonomiske beløb, er der stadig problemer.

Hos Nike har man garanteret, at man kan distribuere trøjerne i over 6.000 butikker, og dette tilbud mener Liverpool ikke, at New Balance kan garantere og dermed ikke matche Nikes marketingstilbud. Derfor har de to parter været i retten de seneste dage, og en afgørelse venter forude. 

Nike er sponsor for flere verdensstjerner – og det er ikke kun fodboldspillere. Ifølge Liverpool kan LeBron James, Serena Williams og Drake, som alle er sponsoreret af Nike, blive afgørende for, om aftalen med Nike kommer i hus.

New Balance har også lovet superstjerner, som skal fungere i markedsføringen, men har ikke nævnt nogle navne i deres kontrakttilbud. 

Det afgørende er, om dommeren finder værdien ved at kunne anvende LeBron James, Serena Williams og Drake i Nikes marketingstilbud langt stærkere end tilbuddet fra New Balance. 

Nigel Teare, som er dommer i sagen, vidste ifølge Liverpool Echo ikke, hvem Drake var og måtte derefter tjekke det.

Annonce