Emery: Ceballos har brug for at tilpasse sig
I sommerens transfervindue lejede Arsenal den spanske midtbanespiller, Dani Ceballos, hos den spanske Kongeklub, Real Madrid.
Og det tog ikke lang tid for spanieren at spille sig ind i de mange Arsenal-tilhængers hjerter.
Men selvom den 23-årige lejesvend har vist gode takter siden sin ankomst, så mener manager Unai Emery, at han stadig har brug for at tilpasse sig til Premier League-spillestilen.
– Alle spillere har brug for at tilpasse sig, når de kommer til en ny liga og en ny klub, udtaler Unai Emery ifølge klubbens hjemmeside.
– Han får sine kampe, og mod Liverpool kunne han fortælle os, hvor svært det er at spille i Premier League – specielt mod en klub som Liverpool, fortsætter Emery.
– Han anerkender selv, at han har brug for at tilpasse sig.