Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

STOR SÆSONOPTAKT: Burnley

09.08.2019 Kl. 15:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sidste sæson:

Det startede så forfærdeligt for Burnley, der ikke så ud til også at kunne håndtere europæiske kampe. Heldigvis – fristet man til at sige – sluttede det eventyr hurtigt, og så klarede the Clarets igen sagerne i Premier League.

I sidste ende var der aldrig en reel fare mod nedrykning, og Burnley sluttede som nummer 15 med 40 point.

Som vanligt var der ikke den store succes i pokalturneringerne, hvor fjerde runde blev endestationen i FA Cuppen mod Manchester City, mens Burton Albion noget overraskende slog klubben ud i tredje runde af Carabao Cuppen.

Pre-season:

Stalybridge vs Burnley 3-1
Port Vale vs Burnley 1-3
Crewe vs Burnley 1-0
Fleetwood vs Burnley 0-2
Wigan vs Burnley 2-2
Burnley vs Nice 6-1
Burnley vs Parma 2-0

Målscorere: Chris Wood – 6 mål, Jay Rodriguez – 4 mål, Johann Gudmundsson – 1 mål, Jeff Hendrick – 1 mål Dwight McNeil – 1 mål Matej Vydra – 1 mål, Robbie Brady – 1 mål, Olatunde Bayode – 1 mål, Ali Koiki – 1 mål

Transferaktivitet:

Ind:

Erik Pieters, Stoke – 8 millioner kroner
Joel Senior, Curzon Ashton – Ukendt
Jay Rodriguez, West Bromwich – 81 millioner kroner
Ryan Cooney, Bury – Ukendt
Adam Phillips – Fri transfer
Bailey Peacock-Farrell, Leeds – 28 millioner kroner
Danny Drinkwater, Chelsea – Lejeaftale

Ud:

Jonathan Walters -Pensioneret
Stephen Ward, Stoke – Fri transfer
Anders Lindegaard – Fritstillet
Peter Crouch – Fritstillet
Mark Howarth – Fritstillet
Tom Heaton, Aston Villa – 72 millioner kroner
Nahki Wells, QPR – lejeaftale

Sæsonens første fem kampe:

10. august: Burnley vs Southampton
17. august: Arsenal vs Burnley
24. august: Wolves vs Burnley
31. august: Burnley vs Liverpool
14. september: Brighton vs Burnley

Styrker:

Hvis der er én ting, der har kendetegnet Burnley, så er det kontinuitet og et klart udtryk. Sean Dyche har holdt fast i enten at spille en stram 4-4-2 eller en 4-4-1-1-opstilling, og det fungerer.

Som regel har Burnley ikke været nemme at spille mod, og det har især været en ganske fornuftig defensiv, der har præget the Clarets, men nu er det i stedet offensiven, der ser mest lovende ud. Derudover er Turf Moor ikke et let sted at spille, og Burnley kan drage fordel af at have en god hjemmebane, når tingene spidser til.

Svagheder:

Tidligere har det været svært at få øje på målscorerne på holdet, men med Ashley Barnes, Chris Wood og Jay Rodriguez ser det nu ganske fornuftigt ud. I stedet er det især på de to backs, at Burnley ser svage ud.

Hverken Matthew Lowton eller Charlie Taylor ville gå ind på ret mange hold i Premier League, og samtidig er alternativerne heller ikke ligefrem prangende, og i sidste sæson var det påfaldende, at det pludselig kneb med at holde nullet.

Holdets tre profiler:

James Tarkowski:

Egentlig er midterforsvareren måske nok for god til at spille for Burnley, og i sommerens løb var der også interesse fra Leicester, men the Clarets var ikke klar til at sælge englænderen, som har været inde omkring landsholdet.

Hvis Burnley skal klare sig godt, skal defensiven stå godt, og det har James Tarkowski sammen med Ben Mee ansvaret for.

Ashley Westwood:

Den 29-årige englænder har fået øget konkurrence på den centrale midtbane i form af Danny Drinkwater, men den tidligere Aston Villa ligner fortsat en stamspiller for Burnley.

Han er yderst stabil, og han falder aldrig igennem, og så er han samtidig en af de mere kreative kræfter på mandskabet, hvilket hans syv assists i den seneste sæson også er en klar indikation for.

Jay Rodriguez:

Den engelske angriber er tilbage dér, hvor det hele startede. Efter nogle sløje år skal han nu forsøge at få gang i karrieren igen, og ud fra træningskampene ser det fornuftigt ud. Han har scoret fire mål, og han kommer til at skulle få en ret fri rolle i angrebet, hvor han formentlig skal løbe rundt om Chris Wood eller Ashley Barnes.

Potentielt set kan der være et tocifret antal mål i ham, og det skal Burnley nok håbe på for at komme væk fra nedrykningsstregen.

Han kan få sit gennembrud:

I sidste sæson fik Dwight McNeil pludselig muligheden for at vise sig frem for Sean Dyches mandskab, og han takkede for tilliden ved at levere tre mål og fem assists i 21 Premier League-kampe. I denne sæson skal han bevise, at han fortsætte takterne, og nu skal han etablere sig på kanten.

Holdets bedste XI:

4-4-2: Pope; Lowton, Tarkowski, Mee, Taylor; Gudmundsson, Hendrick, Westwood, Brady; Rodriguez, Barnes

Bookmakerens odds:

Burnley vinder mesterskabet: Odds 2001

Burnley rykker ned: Odds 3

Burnley rykker ikke ned: Odds 1,44

Burnley slutter i den øverste halvdel: Odds 7

Annonce