Optakt: Manchester United - Liverpool
Kampinfo
Spillested: Old Trafford
Spilletidspunkt: 18.30
TV: 6'eren
Begge mandskaber så deres gode start på sæsonen ødelagt i den seneste runde af Premier League, hvor Manchester United tabte til Swansea mens Liverpool tabte til West Ham. Dermed er lørdag aftens opgør en mulighed for de to mandskaber til at komme tilbage i den bedst mulige måde.
For Manchester United har det været en noget omvæltende periode udenfor banen siden den sidste kamp i Premier League mod Swansea. På deadline day hentede man det franske stortalent Anthony Martial, og det var egentlig forventet, at David De Gea ville skifte til Real Madrid, men grundet bøvl med papirarbejdet brød handlen sammen i 11. time. Fredag skrev David De Gea så under på en ny fireårig kontrakt, men det er fortsat tanken, at han næste sommer skifter til Real Madrid, men som den saga viser, så er intet sikkert.
Mens Uniteds aktioner udenfor banen har taget meget fokus væk fra deres nederlg til Swansea har Liverpool haft rigeligt problemer med at undskylde ovenpå det 3-0 nederlag, man led til West Ham før landskampspausen. Ikke siden dagene med Bobby More, Martin Peters og Geoff Hurst havde West Ham United slåret the Reds i en ligakamp på Anfield, men mål fra Manuel Lanzini, Mark Noble og Diafra Sakho så the Hammers ende en 52-årige venteperiode i imponerende stil. Det var et ydmygende nederlag for Brendan Rodgers, og for at det ikke skulle være forfærdeligt i forvejen modtog Philippe Coutinho ligeledes et rødt kort, hvilket betyder, at han misser lørdagens opgør.
Skader og karantæner:
Manchester United: Phil Jones(tvivlsom), Wayne Rooney (forstrækning)
Liverpool: Philippe Coutinho(karantæne), Jordan Henderson(tvivlsom), Adam Lallana(tvivlsom), Joe Allen(tvivlsom), Daniel Sturridge(hofteskade)
Forventede startopstillinger:
Manchester United: De Gea; Darmian, Smalling, Blind, Shaw; Schweinsteiger, Carrick; Mata, Herrera, Depay; Fellaini
Liverpool: Mignolet; Clyne, Skrtel, Lovren, Gomez; Can, Lucas, Milner; Ibe, Benteke, Firmino.
Vores dom: Kampen ender 2-2. Forvent drama, fyrværkeri og massere ting at snakke om med gutterne på arbejdet/i skolen om mandagen. Kampen formår sjældent ikke at leve op til forventninger, og eftersom begge mandskaber SKAL have en sejr efter et nederlag i seneste runde vil de være desperate for en sejr over deres værste rivaler for at kickstarte klubbernes respektive sæsoner. Dog føler vi, at ingen af holdene kommer fra Old Trafford med maximum-point. Glæd jer!