Mandagens transferrygter
Manchester United-koryfæet Cristiano Ronaldo er ønsket i PSG, der skulle have budt på portugiseren på deadline day. Van Gaal og co. står dermed overfor skarp konkurrence, hvis de skulle gå efter Real Madrid-stjernen til sommer – Daily Express
Serie A-holdet Fiorentina har vist interesse for Chelsea-kometen Kurt Zouma denne sommer. En aftale er dog udeblevet, men til januar vil man forsøge igen. Klubben jagter en lejeaftale med option på et køb af franskmanden – Corriere dello sport
Det lykkedes ikke Chelsea at hente John Stones denne sommer. Forsøget genoptages dog til januar, hvor London-klubben vil lave et femte bud på spilleren – Daily Mirror
Rygterne, der sender Juves Simone Zaza til Arsenal florerer fortsat. Arsenal skulle være klar med et bud på i underkanten af 300 millioner kroner for angriberen i januars transfervindue – La Gazetta dello sport
West Bromwich-spilleren Saido Berahinho ER sat til at vende tilbage i Baggies-trøjen og vil igen være at finde i startopstillingen på The Hawthorns inden længe, det bekræfter Tony Pulis nu – Læs mere her
Karim Benzema er glad i Real Madrid og afviser alle rygter, der sætter ham i forbindelse med et Arsenal-skifte – Sky Sports
Januar kan blive vinduet, hvor Everton omsider må slippe backen Seamus Coleman. Her står PSG klar med et tilbud, og bliver interessen konkret, bliver det svært for Everton at afslå tilbuddet – Daily Mail
Manchester United vil bruge udlejede Adnan Januzaj i en byttehandel, der skal bringe Marco Reus fra Borussia Dortmund til Old Trafford næste sommer – Læs mere her
David Moyes afslører, at han havde tilbud fra ''adskillige Premier League-klubber'' denne sommer, men valgte at afslå for at fortsætte trænergerningen hos Real Sociedad – El Diario Vasco
Newcastle United og manager Steve McClaren afviste muligheden for at hente topscoreren Charlie Austin hos QPR på deadline day af sommerens transfervindue – Læs mere her