Avis: Franskmand sat af holdet efter skænderi med Bilic
Avisen skriver, at den 30-årige Morgan Amalfitano længe har vist en ''dårlig attitude'' til træning, en attitude, som Bilic skulle have konfronteret ham med, hvilket førte til et større sammenstød imellem de to. Desuden skulle han efterfølgende være udeblevet fra et holdmøde, hvilket har sat ham endnu længere fra førsteholdet i det østlige London.
Derfor skulle man have sat den tidligere West Bromwich-mand af holdet og det forlyder endda, at man nu er klar til at sælge spilleren, som kroatiske Bilic ikke længere vil have i sin trup.
Ligue 1-mandskabet St. Etienne skulle have meldt sig under fanerne og vil efter sigende gerne købe den offensive midtbanespiller. West Ham skulle være klar til at lytte til alle bud på spilleren.
Indtil der kommer en afklaring på sagen, træner Amalfitano med West Hams U21-mandskab.
Amalfitano fik i sidste sæson 24 Premier League-kampe for West Ham og lavede tre mål.