Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-profil idømt 300 timers samfundstjeneste

16.06.2015 Kl. 01:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Episoden imellem Leicesters engelske back og hans kæreste skete ved juletid sidste år. Simpsons kæreste, Stephanie Ward, ringede 999 (112) og gispede efter vejret i røret imens hun råbte efter hjælp. Da politiet nåede frem kort tid efter, fandt de en beruset Simpson bøjet henover kvinden. 

Episoden skete, da Danny Simpson og familien havde fået rigeligt at drikke ved en af højtidens sammenkomster og det fyldte efterfølgende pænt i den engelske tabloidpresse.

Leicester suspenderede i maj måned Simpson, da anklagerne om overfaldet kom frem i lyset. Siden da, har de fleste ventet på, at Simpson ville få sin straf. Mange ventede måske, at det ville blive en karriere-fatal fængsling for Simpson, men sådan gik det ikke. 

Stephanie Ward nægtede i retten at anklage ex-kæresten Simpson for det, han ellers var tiltalt for og eftersom dommeren ikke mente, at der var ''grundlag'' for at dømme Simpson og at han ikke ''Kan dømme på antagelser'', så blev det ''kun'' til samfundstjeneste for den engelske back.

300 timers ubetalt arbejde venter den 28-årige spiller, der fik 14 Premier League-kampe i den forgangne sæson. En sæson, som selvfølgelig var præget af problemerne udenfor banen.

Danny Simpson har blandt andet en fortid hos Manchester United, hvor han fik sin debut af Sir Alex Ferguson helt tilbage i 2006. 

I 2010 skiftede han til Newcastle United på en permanent aftale. Han nåede herefter over 100 kampe for The Magpies, inden han i 2013 skiftede til London-klubben QPR, hvorfra han endte hos Leicester City.

Det er endnu uvist hvordan fremtiden ser ud for Simpson, der indtil andet bliver meldt ud, stadigvæk er suspenderet af sin arbejdsgiver Leicester CIty FC.

Manchester Evening News oplyser desuden, at Simpson også betaler sagens fulde omkostninger, som beløber sig på lidt mere end 10.000 kroner.

Læs også: Kæmpe målmandsrokade på vej?

Danny Simpson får en øl med en anden Leicester-back, Paul Konchesky.

Annonce