Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top 50: Bedste spillere rygtet til Premier League - Del 4

15.06.2015 Kl. 19:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Listen med 50 navne bliver fordelt ud i fem dele, hvor vi hver dag i de næste fem dage kommer med 10 navne. Fjerde del kommer her og er spillerne fra 20 til 11 på listen:

20. Ilkay Gündogan – Dortmund

Den tyske midtbanespiller har længe været et stort samtaleemne i medierne efter Dortmunds udmelding om, at han ikke forlænger sin aftale, der udløber sommeren 2016.

Rygtet til: Manchester United

19. Robert Lewandowski – Bayern München

Er i de seneste år blevet rygtet til flere Premier League-klubber, og denne sommer er ingen undtagelse. Pålidelige medier i Tyskland melder dog, at han bliver på Allianz Arena.

Rygtet til: Arsenal og Liverpool

18. Antoine Griezmann – Atletico Madrid

Franskmanden har haft en imponerende sæson på Vicente Calderon, hvor han med sin 22 ligamål blev klubbens absolutte topscorer. Jose Mourinho skulle være stor fan, men Atletico Madrid vil forsøge at forlænge med ham og vil tilføje en frikøbsklausul på £100 millioner i hans nye kontrakt, som i øjeblikket lyder på £43 millioner.

Rygtet til: Chelsea

17. Isco – Real Madrid

Isco har oftest været på holdkortet i denne sæson, men med trænerskiftet herskes der tvivl om spanierens fremtid på Santiago Bernabeu og bliver derfor igen rygtet til Premier League.

Rygtet til: Arsenal, Chelsea, Liverpool og Manchester City

16. Alexandre Lacazette – Lyon

De europæiske storklubber har for alvor fået øjnene op for Lyon-angriberen, der med sine 27 ligamål i 33 kampe blev Ligue 1-topscorer.

Rygtet til: Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City og Manchester United

15. Mats Hummels – Dortmund

Rygterne om den tyske forsvarsspiller bølger frem og tilbage. Først har han skrevet under med Manchester United, og dernæst vil han blive i Dortmund. Der kan dog ikke herske nogen tvivl om, at Louis van Gaal er meget interesseret.

Rygtet til: Manchester United

14. Kevin De Bruyne – Wolsburg

Efter sit skifte til Wolfsburg har belgieren blomstret, og med sine 15 mål samt 25 assists i denne sæson er han selvfølgelig et emne hos de europæiske gigantklubber.

Rygtet til: Manchester City og Manchester United

13. Raphael Varane – Real Madrid

Sergio Ramos og Pepe har været det fortrukne valg i midterforsvaret denne sæson, og franskmanden er derfor blevet rygtet væk fra Real Madrid. Han er bl.a. blevet sat i forbindelse med en genforening med Jose Mourinho i Chelsea. Trænerskiftet kan have en afgørende for hans fremtid.

Rygtet til: Chelsea og Manchester United

12. Iker Casillas – Real Madrid

David De Gea skifter efter al sandsynlighed til Real Madrid, og derfor sås tvivl om Iker Casillas’ fremtid. De seneste rygter går på, at han er blevet enige med ledelsen om at skifte denne sommer, og Premier League kan muligvis være hans næste destination.

Rygtet til: Arsenal og Liverpool

11. Thomas Müller – Bayern München

Efter tyskerens udtalelser om sit gode forhold til Louis van Gaal har flere medier meldt, at Manchester United-manageren skulle være klar til at sprænge banken for Bayern-profilen.

Rygtet til: Manchester United

Annonce