Norwich-profil klar til Fulham
Norwich fyrede manager Chris Hughton for et par dage siden og erstattede ham med ungdomsholdets træner, Neil Adams, som også står overfor sin første kamp mod Fulham.
Norwich har hårdt brug for en sejr, hvilket kan give dem et løft i deres overlevelsesmuligher, og specielt Norwich-profilen, Robert Snodgrass, håber at kunne træde i karakter og opfordrer hans kammerater til at give alt, hvad de har.
– Det er en kamp om hvem, der vil det mest, der vil beholde sin klub i Premier League. Jeg nyder det, jeg kan ikke vente, fortæller Snodgrass ifølge Sky Sports og fortsætter:
– Det er nu eller aldrig for at prøve at få et resultat. Det bliver ikke større end det. De kommer ud med alt, hvad de har. Jeg er ligeglad med, hvordan kampen bliver spillet, bare giv alt, hvad du har. Det er tid til karakter, ledere, alt hvad du overhovedet har.
Desuden påpeger Snodgrass, at man har brug for helte, som kan sikre kanariefuglene overlevelse.
– Det er tid til helte. Jeg vil være den person. Jeg vil være personen, der holder Norwich i Premier League.
– Jeg vil være en del af det. Jeg vil ikke være en del af et hold, der rykker ned, slutter Snodgrass.
Norwich kan se frem til nogle svære kampe, når de efter Fulham-kampen møder Liverpool hjemme og efterfølgende skal en tur til United og Chelsea.