Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-spanier roser betondefensiv

27.03.2014 Kl. 18:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Premier League er i indeværende sæson tættere end nogensinde før, men Chelsea sidder på nuværende tidspunkt i førersædet, og det skyldes i høj grad den stærke defensiv, der blot har indkasseret 23 mål i 31 ligakampe, hvilket er færre end nogen andre.

Den spanske backspiller, Cesar Azpilicueta, mener også at defensiven er nøglen til succes i indeværende sæson, og roser i høj grad sine forsvarskollegaer, som han er stolt over at spille sammen med. 

– Vi forsvarer godt, primært fordi alle hjælper til med det. Vi lukker ikke mange mål ind, for alle gør et stort stykke arbejde for kollektivet, meddelte Azpilicueta til Chelsea TV. 

– Vi laver en masse clean-sheets, og på den måde hjælper vi resten af holdet. 

– Holdet består af kvalitetsspillere på forsvarspladserne. John Terry, Gary Cahill og David Luiz er alle meget gode centerforsvarere, og deres interne forståelse er vital for holdet, afsluttede spanieren, der selv har haft en fantastisk sæson. 

24-årige Azpilicueta er i indeværende sæson blevet omskolet til venstreback af tilbagevendte manager, Jose Mourinho, og spanieren har takket for tilliden ved at levere imponerende præstationer, der har slået landsholdsspilleren Ashley Cole af holdet. 

Annonce